mandag den 2. september 2013

Home is where your heart is.

Hej allesammen.


Jeg vidste jo godt at jeg skulle hjem på et tidspunkt, drømme varer jo ikke evigt. Men, på den anden side, da jeg stod ovre i USA glædede jeg mig også lidt til at komme hjem og nu vil jeg bare tilbage...


Tænkte jeg ville prøve at lave et kort kort indlæg om hvordan det er at komme hjem igen. Jeg synes det har været svært men også rart - men så igen super svært. Jeg kom hjem som en ny person, ikke mig selv, ikke den jeg var før jeg tog afsted. Det har været super interesant at finde ud af hvem du kan og ikke kan med nu, som du kunne med før du rejste..

For det første så føler jeg mig ikke dansk mere.. Jeg er mere amerikansk end jeg er dansk. Jeg ser på verden anderledes nu med hensyn til opførsel, regler og den måde vi er over for hinanden på. Jeg klær mig anderledes og spiser anderledes (.. Og på en anden måde, haha, Amerikanerne gider ikke rigtig bruge deres kniv og spiser mest med gaffel, hvilket er set som en rigtig dårlig manerer her i danmark, men for mig er det jo normalt :-) ) Jeg er i det hele taget jo bare vendt om til en anden kultur, hvilket jo er klart siden jeg boede der i knap 11 måneder.

Jeg havde et utroligt stort savn i starten, den første dag da jeg vågnede op og på den ene side super glad for endelig at være hjemme i min seng med min egen dyne, men, jeg kunne med det samme mærke stikket i maven da jeg ikke lige kunne gå ind og vække min værtsøster og tage ud og spise amerikansk morgenmad med hende.. Puha... Men Leverpostej og rugbrød var så godt at få igen! 

Så havde jeg jo 2-3 ugers ekstra sommerferie før jeg som nu, er startet på gymnasiet. De 2 uger blev brugt i mit sommerhus og det var super rart (og needed) at tage langt langt væk, haha, skagen (5 timer) .. men ihvertfald at komme lidt væk og få styr på mig selv igen og finde den balance at være i to verdener der absolut ikke passer sammen. Fandt lidt mig selv deroppe og fandt ud af hvad det vil sige at  have en "dobbelt" nationalitet, fordi det er Kindof det jeg har jo.

Nu savner jeg bare dem allesammen helt vildt.. Men, ikke på den måde I allesammen tror jeg savner, men jeg SAVNER tiden jeg havde derovre. Jeg savner alt imellem den 20. august 2012 til og med den 16 juli 2013. For, jeg kan jo sagtens tage derovre (.. hvis jeg vinder i lotto selfølgelig.. haha ej, det bliver nok næste sommer) men jeg kommer jo aldrig præcis tilbage til den verden jeg forladte. Deres verdener er jo også forandret og ændret. De, som jeg selv, var jo også nød til at komme videre..

Derfor handler det bare om at være positiv. Det handler om at jeg havde det godt derovre og jeg havde verdens bedste år. MEN, at det bedste år jeg lige har haft, er slut. Bum basta. slut. Det nytter jo ikke nået at gå og træde frem og tilbage og trampe på det.

Derfor kigger jeg fremad. Man kan sagtens kigge tilbage, men, med et smil. glad for de minder og fantastiske mennesker jeg fik mødt - Den slags "Kiggen tilbage" er tilladt :-). Nu er jeg kommet i en skøn klasse på gymnasiet og mødt nogen søde mennesker og nu opdager jeg virkelig hvor (..undskyld sproget..) pisse vildt meget jeg har lært kun på et år. Jeg er mere åben, glad, udafvendt og titusinde gange mere moden. Som sagt, forandret til det bedre.

Alt sammen takket være, 1 organisation, 1 drøm og en mig. Tak Rotary.

over and out, thanks. 





tirsdag den 9. juli 2013

søndag den 7. juli 2013

4th of July


Hi Y'all.

Okay, Y'all are just about to realize how bad my danish really is right now.. I cannot even type a blogpost without mixing up wrong words and I have a lack of correct grammar.. Maybe part of it is that I'm talking to my hostsister and listening to country music so I guess I'm easily distracted ... Min hjerne er fuldstændig sat på engelsk og det er super svært at skrive på dansk.

Så på forskud - sorry for that! :-)

So again, Hi y'all! Nu må vi se hvor meget jeg har fået ud af min historieklasse i år..

Fourth of July 1776. Før denne dato var USA 13 kolonier på østkysten, dannet af den engelske krone. "Amerikanerne"  ville være frie og de kæmpede en af de mest berømte krige i United States's historie, nemlig "The war of independence". Den 4. juli 1776 skrev de 13 kolonier under på at de var fuldstændig frie fra England og var officielt deres eget land, bygget på frihed.

Og det er så at gøre en lang historie kort. Og vigtigere er, det er historien bag den 4. juli som hver amerikaner fejrer. Og sørme også i min familie! Vi startede ud med at putte flag ALLE vegne - indenfor, udenfor og med os. Siden det er ligesom grundlovsdag så er mange fri fra arbejde og mine to værtsøstre og jeg tog hen og fik donuts for morgenmad. Vi senere tog til poolen og solede os og fik nydt de 35 grader vi har næsten hver dag.  Jeg bor jo i Arkansas hovedstad Little Rock og der er stor fest downtown så det var derind vi tog for at se fyrværkeri, nøj hvor var det bare flot! Alt i Alt en perfect 4th of july!

10 dage til jeg står i danmark, 9 til jeg forlader mit hjem :-( (Cry me a river...)
















Og of course, Syd USA har ingen fester uden frityre og Olie! YumYum. 






fredag den 28. juni 2013

Hej igen.

Ja I tænker nok allesammen, "Hold nu op, det kan da ikke være rigtigt - hele 2 gange i en uge?!" Men ak ja, på en eller anden mærkelig måde, har jeg fået lysten til at blogge tilbage og jeg tænkte at jeg ville lave et lille indlæg om, hvilke tanker der fylder mit hovede lige for tiden! 


Well, det er super rart at være hjemme i Little Rock igen. Det var den fedeste tur jeg nogensinde kunne have forestillet mig at være i california, men selvom ude er godt, er hjemme nu bedst! Arkansas er blevet mit andet hjem. Jeg fløj hjem fra Las Vegas med Victoria (udvekslingsstudent fra Norge der også bor i Arkansas) og lige så snart vi landede, så den lille lufthavn med træer overalt (literally, over alt) følte vi den samme følelse. "Arrh, endelig hjemme igen". 

Da jeg fik at vide jeg skulle til the U.S, var jeg så glad. Men, da jeg fandt ud af jeg skulle til district 6150 opdagede jeg at der nu altså bare er så meget mere end bare NYC og LA... For det er alt man tænker på, hjemme i lille Danmark. Hvor filmene bliver optaget og hvor de bedste TV serier er fra. Ingen ville tænke Arkansas for det perfekte rejsemål, synd og skam :-). Men Amerika er så meget mere end det. Og hvor er jeg bare den heldigste pige i verden at jeg har opdaget at verden egentlig er meget, meget mere end hvad jeg ser på tv. Når jeg kommer hjem, vil jeg smile af de mennesker der har været i New York og Californien og inderligt håbe at de en dag vil se mere, måske even komme til Arkansas. Arkansas er et fantatisk sted, jeg er så heldig at kalde det mit hjem. 

Gud, hvor kommer jeg til at savne at bo her. 

Og når alt dette er sagt så bliver det også rart at se min familie og venner igen snart. Det bliver en udfordring at finde min plads mellem de her to helt forskellige verdener, men jeg er parat til at tage den. Det har været et helt fantastisk år og jeg er en helt anden person end den Danmark sagde farvel til i August.

Det bliver spændende at se, hvor meget jeg kan klare nu, hvor jeg har formået at stable et helt liv på benene i mindre end et år. Hvad kan jeg så ikke klare spørger i mig? Tja, nu må vi jo se. 

Jeg får nu bare en klump i halsen når jeg tænker på at tage hjem. Jeg har mødt vidunderlige familier og venner herovre. Venner jeg ikke kan tænke på at skulle leve uden, familemedlemmer jeg ikke kan forstille mig ikke at have tæt på - men det er alt sammen en del af udvekslingen. Så svært og nemt det er at sige goddag, så svært og nemt bliver det at sige farvel. 

"You are leaving your family, to go home to your family. You are leaving your very best friends, to go home to your best friends. Exchange is hard, but after all, its going to change your life forever."

Over and Out.





torsdag den 27. juni 2013

West Coast Trip 2013

Så er jeg lige kommet hjem fra den mest fantastiske tur til amerikas westcoast. Det har været utroligt og simpelthen ikke til at forstå at du befinder dig der hvor alle dine yndlings film og musik er optaget! Jeg besøgte en del steder, fordelt over tre stater og 2 uger. Rotary er uden tvivl den bedste organisation for mig. Der er ingen ord til at beskrive hvor meget hver eneste medlem af denne organisation "cares". Det er en stor ære at rejse med dem og jeg er dem for evigt taknemmlig! Back to the trip, Her er nogen af de bedste billeder! p.s I kan vel se at mit dansk halter en smule (meget..) Engelsk er nemmere at både snakke og skrive for mig nu og det er ligesom om at jeg glemmer mit danske lidt efter lidt, nu må vi se om jeg overhovedet kan komme hjem til danmark..

























20 dage tilbage......... 

mandag den 3. juni 2013

Tiden render ud

Hej allesammen.

Jeg kan slet ikke forstå at tiden snart er gået, jeg prøver bare at nyde hver eneste dag.

Luisa tager tilbage til brasilien på fredag og jeg selv har omkring 35 dage tilbage.. puha, det er ikke sjvot. Du tror at udveksling er fantastisk, og det er det, tro mig - men det er , for at sige det mildt, blod, sved og tårer at en efter en efter en når du siger farvel til dine bedste venner.


Jeg så en quotation her forleden dag, det var en pige der skrev på sin udvekslingside, "Exchange is so hard, you leave your best friends to go home to your best friends". Det er simpelthen så rigtigt.


Luisa tager som sagt afsted fredag og jeg selv tager mod min spændende rejse mod california på tirsdag tror jeg, ihvertfald den 11th juni. Jeg kommer hjem derfra den 26th juni og så har jeg ellers indtil den 16 juli hvor mit fly til chicago og derfra videre til lille danmark letter.


Men en stor dejlig overraskelse er at en af mine bedste venner, Zoe kommer til danmark på et 2-dags-besøg på vej hjem fra hendes tyskland tur fra den 19-21 juli! SO EXCITED!!!

Well, ved godt jeg har misset .. hvad... min fødselsdag, prom, graduation og hvad mere og det undskylder jeg.. I må være spændte på at høre om det men denne uge bliver nok dedikeret til min kære lulu og efter det skal jeg gøre mit bedste!


Over and out!

fredag den 22. marts 2013

# Friends


What makes your exchange is not where you are but who you are with. 



onsdag den 20. marts 2013

Spring Break and much more

Hej allesammen.

Nu er jeg flyttet familie igen igen og igen.

Ikke fordi der var noget i vejen med the merrimans overhovedet, det er bare en del af rotary at du prøver nye ting og har det skægt i forskellige hjem. Der er bare ikke så meget schedule over det som der er i Danmark, men det er jo alt sammen noget nyt at vende sig til. Haha.

Så nu er jeg, som jeg selv ville sige det - "Baaaack on Cantrel road babyyy". Jeg er nu flyttet ind hos the Hills, Min værtsfar ejer en bank og min værtsmor abejder i vores capitol, indenfor politik. De har 2 børn, Payne (13) og Liza (16) og de er begge super søde. Huset er stort og flot of imponerende og her er tit fyldt med meget vigtige middagsgæster og velhavende mennesker. Her er super rart. Jeg skal bo hos the hills i lige omkring otte uger. Indtil Maj den 13 hvor jeg flytter til min sidste familie, The Clements. Dette er Callies, min bedste venindes familie så dem er jeg også rigtig glade for at få chancen for at bo hos.


Ellers flyver tiden bare afsted. Vi har ferie lige nu i en uge, spring break og den nyder jeg ved at falde til ro, pakke ud og være sammen med mine venner. Jeg synes slet ikke at der er timer nok til at nyde min tilværelse og weekenderne bliver spenderet med både venner, oplevelser og familie. Det er lige som det skal være. Vejret er begyndt at komme tilbage også. Idag var det 23 grader, en smule koldt for Little rock, haha, men jeg nyder det jo i fulde drag når jeg modtager kedelige sne billeder hjemefra.

Håber I allesammen har det godt og nyder at foråret (for nogen få herovre på den anden side af jorden) er sprunget ud.

Over and Out.


Søde Christina fra min photography class! 



Arkansas, truely the natural state! I love it!


Sidste weekend tog jeg på en fire dages camp kaldet Rotary Youth Leadership Award (RYLA) Med fire af mine udvekslingstudentvenner og mange andre "almindelige" amerikanere. Det var super sjovt og noget jeg aldrig vil glemme. Minder for livet!


RYLA


Alt mit junk efter syv måneder! Haha






søndag den 24. februar 2013

Difference can be different.

Hej venner.

Det sjove og spændende og utrolig fantastisk ved at skifte værtsfamilie er at du ser en helt ny sie af en helt ny familie. Jeg oplevede noget nyt idag. Våben. Pistoler. Hele forholdet USA har til deres våbenlov compared to Denmarks. 

Våben er en helt ny og anderledes ting for mig. Selvom min far er i hæren og jeg ved han har med våben at gøre både på hans arbejde i hæren, men også når han har været i Afghanistan, så er det helt vildt. Det var bare noget helt nyt for mig at komme herovre og se hvor afslappede folk er med det.

Her i min nye familie er min værtsfar pensioneret veteran og han var blandt andet med i krigen i Vietnam. Har så stor respekt for ham.. Wow. Men han er en militaryman og det har nok smittet af på familien. I hvert fald så er alle hans tre børn i militæret og alle har været udstationeret over hele verden på de farligste steder, det er fantastisk hvor stolte de må være.

Siden de er i militæret har de alle udviklet en kærlighed for våben. Da deres søn Michael er i Afghanistan nu så passer de på hans våben for ham. In fact,  så har jeg lige nu set og løftet over 27 både håndvåben og pistoler til store lange maskinegeværer. "Bare" en del af samlingen.

Det er vildt nyt for mig og jeg skal godt nok vende mig til ideen. Jeg synes det er flot though. Jeg synes det er iorden. Det er jo ikke min værtsfars skyld at han kan lovligt gå ud og købe pistoler til eget brug, det er jo en basis grundlag for USA's constitution. Så jeg ser ikke noget galt i at de holder våben og tvært imod så tror jeg det bliver spændende at jeg blandt andet var ude at skyde  på en våbenbane med ham og hans datter, jeg laver et indæg om det snart, for nøj, det var så fedt!


En af de mange negative ting jeg ser ved våben er dog at... Synes hellere jeg ville have et baseballbat ved siden af min seng om natten end en laddet pistol, synes I ikke det ville være skræmmende hvis nu man gik i søvne eller noget?

Bare luften af mine tanker.


Knus fra det helt utrolige amerika.


Katrine.